BlåBlink

Det der sker lige nu, nærmest først

Forsiden er en tidslinje: hvad der er sket de seneste timer, med kategori, sted og hvor langt væk det er fra dig. En brand i Struer 106 km væk står med sin afstand, så man med det samme kan se om det er ens egen by eller nyheder fra den anden ende af landet.

Chipsene i toppen slår kategorierne til og fra — trafik, brand, politi, helikopter, strøm, vejr — og «Nær mig» skærer alt væk uden for din radius.

Listen er en liste, ikke en nyhedsstrøm. Politiets meldinger vises som overskrift og tidspunkt med link til politiets egen side; brødteksten hentes først når man åbner hændelsen, og gemmes aldrig.

• Sorteret efter tid, med afstand på hver hændelse
• Kategorierne kan slås fra hver for sig
• Radius omkring din position, som du selv sætter
• Rutineopgaver fra beredskaberne er skjult som standard

Hele landet på ét kort

Kortet viser alle hændelser samtidig og lader dig gå tilbage i tid: den seneste time, seks timer, et døgn eller to. Tælleren nederst siger hvor mange der er af hver slags i det valgte vindue — her 115 trafikhændelser, 103 brand- og redningsudrykninger, 13 politimeldinger og to helikoptere i luften.

Kortet er låst til Danmark, fordi kilderne er danske. Trykker man på placeringsknappen, springer det til din egen position i stedet for at gætte.

Hvad der faktisk står i meldingen

Åbner man en hændelse, står den som kilden skrev den: hvad der er sket, hvor, hvornår, og hvad der ventes at ske. En vejspærring har både årsagen — «Politiindsats, Vejen er spærret» — og hvornår vejen ventes genåbnet.

En strømafbrydelse fortæller hvor mange kunder der er uden strøm og hvilket elselskab der har meldt det. Og så gør den noget, feedet ikke selv gør: den siger, at stedet er omtrentligt. Cirklen på kortet er det net-område, selskabet har meldt afbrudt, ikke en adresse — så den er tegnet som en cirkel og forklaret i ord, i stedet for at blive vist som en nål der lyver om præcisionen.

Nederst står kilden med navn og link, hver eneste gang. Det er ikke pynt: ODIN's 112-puls må kun gengives med tydelig kildeangivelse, og betingelsen skal opfyldes ved hver enkelt hændelse — ikke én gang i en kolofon.

Området er ikke tegnet — det er regnet ud

ODIN oplyser hvilken brandstation der rykkede ud, ikke hvor det brænder. Nålen på kortet er altså stationen, og appen siger det lige ud: hændelsen er sket et sted i det stiplede felt omkring den. Det felt er ikke et skøn sat med hånden. Det er stationens Voronoi-celle klippet til Danmarks landareal — den del af landet, hvor netop den station er den nærmeste af alle 335.

Deraf følger formen af sig selv. Grænsen mellem to stationer er midtlinjen mellem dem, og en midtlinje er en ret linje — derfor et polygon og ikke en cirkel. Formen bliver skæv, når naboerne ligger skævt: Agerskov har Toftlund tæt på mod nordvest og længere til naboerne mod nordøst, så cellen strækker sig den vej.

Regnestykket er ét gitter og én afstand. Danmarks landareal ligger som 172.244 punkter med 500 meter mellem sig — 43.061 km². Hvert punkt tildeles den nærmeste af de 335 stationer, og punkterne for én station pakkes til sidst ind i et polygon, der med sikkerhed rummer dem alle. Stationernes adresser kommer fra Danske Beredskaber (rbis.dk) og koordinaterne fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Området var rundt før, og det var forkert. Radius var dengang halvdelen af afstanden til nærmeste nabostation — den største cirkel, der ikke overlapper naboen. Den efterlader huller pr. konstruktion: står tre stationer i en trekant, er der et tomrum i midten, som ingen af cirklerne når. Målt på det samme gitter dækkede de cirkler, appen tegnede før, 41,4 % af Danmark. Sætningen «hændelsen er sket et sted heri» var altså forkert for over halvdelen af landet. Cellerne dækker 100,00 % — og tabellen voksede samtidig fra 175 til 335 stationer.

Mere dækning plejer at koste præcision, men her sker det modsatte: det tegnede område er i median 2,4 gange mindre end den mindste cirkel om stationen, der ville rumme det. Mere sandt og mere præcist på én gang.

Én ting er værd at kende. Polygonet er konvekst, så en fjord eller en bugt giver ikke et hak — området bliver lidt for stort frem for lidt for lille. Det er den rigtige vej at fejle, når teksten lover, at hændelsen er sket et sted heri. Og de «ca. 5,6 km», der står i forklaringen, er ikke en radius, cellen har: det er radius i en cirkel med samme areal, og den bruges kun til at sige størrelsen i ord.

Det hele er stadig et skøn. Beredskabernes rigtige udrykningsområder er ikke offentlige, og en anden station kan være rykket ud. Det står der også — i appen, hver gang.

• 335 brandstationer, hver med sit eget område
• 100,00 % af landet dækket — målt, ikke antaget
• I median 113 km² land pr. station
• Grænsen mellem to stationer ligger nøjagtigt på midten

Akutlægehelikopteren, fulgt live

De fem danske akutlægehelikoptere sender ligesom alle andre fly deres position ud over radioen. BlåBlink lytter med gennem et frit ADS-B-netværk og viser dem på kortet, når de er i luften.

Helikopterens haler er slået op og verificeret enkeltvis, så det er de rigtige maskiner der følges og ikke tilfældig lufttrafik. Er en helikopter i luften, kommer den ind i listen som en hændelse på linje med de andre, med hjemmebasen anført.

Detaljen bærer kildeangivelsen — adsb.lol — og under den den sætning, hele appen står og falder med: BlåBlink er en uofficiel app uden tilknytning til politi, beredskab eller Vejdirektoratet. Ring 1-1-2 ved fare for liv.

Nødnumrene, også uden net

En fane med de numre man skal bruge, når noget er galt: 112 øverst i rødt, og derunder 114 til politiet når det ikke haster, offerrådgivningen, Lev Uden Vold, de fire lægevagter fordelt på regioner, giftlinjen og selskaberne for gas og strøm.

Listen ligger i appen og kræver ingen forbindelse. Det er med vilje: den skal virke i en kælder, i en tunnel og på en telefon uden data.

Du bestemmer hvad der forstyrrer

Radius og position sættes ét sted, og appen siger hvor mange hændelser der er inden for den. Hver kilde kan slås fra for sig — vil man kun have brand og redning, slår man de fem andre fra.

Beredskabernes rutineopgaver — indsatsleder-eftersyn og -forespørgsler — er skjult som standard. De er ikke udrykninger, og de fyldte i en stikprøve hver femte plads i feedet.

Notifikationer kan slås til pr. kilde. Appen har ingen server til at skubbe beskeder ud; den henter selv i baggrunden, og derfor står der også i appen, at en besked kan komme forsinket. Det er bedre at sige det end at love noget andet.

Arkivet rummer omkring tre måneders hændelser og kan søges — også når man ikke kan huske stavemåden.